Hvorfor vælge linedance?

Why choose linedanceStort set alle mennesker har en eller flere fritidsinteresser eller hobbyer, og det kan variere blandt mange ting. Det kan være sport som fodbold, badminton, håndbold og så videre. Det kan være mere stille spil som petanque og skak, og man kan da også have en mere kreativ hobby som at strikke, sy eller male. At danse kan bestemt også være en hobby. Det er da også en slags sport, og rigtig mange dyrker en form for dans.

Der findes utroligt mange former for dans. Der er pardans, ballet, hip hop, moderne dans og meget andet, og så er der også linedance, men hvorfor skal man så vælge at gå til linedance, når der nu er så mange muligheder?

Hvis man i det hele taget vil vælge at danse i sin fritid, skal man naturligvis synes, at det er sjovt. Man skal kunne lide at flytte sin krop til musikken, og det er klart en fordel at have bare en smule sans for rytme, men det har størstedelen af alle mennesker naturligt i sig. Hvis man godt kan lide country, vil det være et naturligt træk at danse linedance, men det er ikke nødvendigt, da linedance også danses til for eksempel popmusik.

I linedance danser man alene og altså ikke med nogen partner. Til gengæld står man på rækker og udfører de trin, som en instruktør forrest viser. Man behøver derfor ikke have trang til at udfolde sig kreativt, men man skal blot følge instruktionerne. Derfor kan man godt leve sig ind i det, når man først har fanget rytmen.

En god grund til at vælge linedance er det simple i dansen. Det er ikke særligt svært at danse med, og stort set alle kan finde ud af det. Man skal lære nogle enkelte trin, og dem skal man så gentage i resten af melodien. Så hvis man gerne vil have det simpelt, er linedance lige sagen.