Dans linedance hjemme

Dance line dancing at homeRigtig mange har prøvet at danse linedance. Nogen har prøvet det en enkelt eller få gange, mens andre er mere rutinerede dansere. Man kan måske have prøvet det som en del af en selskabsleg, mens andre går til det hver uge. Hvis man går til linedance, foregår det formentlig i en klub eller en forening, der fungerer på samme måde som alle andre foreninger. Man betaler kontingent, mødes en eller to gange om ugen, og der er en instruktør, der styrer undervisningen. Alle kan møde op i en af disse klubber, hvis de har mod på at prøve at danse linedance. Det er også en god måde at få nye bekendtskaber på, og der er en masse socialt i at være en del af en forening, hvor alle deler den samme interesse.

Men der er altså også mulighed for at danse linedance på anden vis, hvis man har mere lyst til det. Man kan nemlig sagtens danse hjemme ved sig selv. Det kan man for eksempel gøre ved at få videoer på Youtube, hvor andre danser. Der findes både videoer af opvisninger, men også guides og undervisning i at danse linedance. Så kan man bare slå sig løs hjemme i stuen.

Det kan være en fordel at danse hjemme, hvis man ikke har lyst til at danse foran andre, som man gør i en klub. Eller måske vil man bare øve sig lidt, inden man danser sammen med andre, så man har lidt mere selvtillid med på vejen. Hvis man har en travl hverdag og ikke har overskud til at binde sig til at komme til linedance på faste dage, kan det ligeledes være en løsning at danse for sig selv. Så kan man bare gøre det, når man lige har tiden og lysten. Det kan også være, at man kun vil danse en gang i mellem, og det ikke er en kontingent værd.