Dans er både sjovt og sundt

Dancing is fun and healthyDet er naturligt, at alle mennesker får lyst til at bevæge sig, når de lytter til musik. Helt fra barnsben giver rytmer og musik anledning til dans. Det siges også at dans og musik styrker børns udvikling. Derfor samler både musik og dans rigtigt mange mennesker på tværs af kultur, tradition og alder. Hvert land har sine traditionelle danse og disse er efterhånden at finde overalt i verdenen. Man hører mange forskellige typer musik i radioen og har adgang til alverdens musik via internettet. Derfor er det også blevet nemmere og nemmere at oprette danseskoler, danseklubber og foreninger med fokus på specifikke danseformer.

Mange typer danse har fundet plads ind på listen over fritidsklubber og aktiviteter. De overordnet danseformer kan inddeles i Selskabsdans (ballroom), Latinamerikanske danse, Swingdans, Folkedans og Scenisk dans. Under hver kategori findes utallige type danse. Alle med hver sin stil, charme og publikum. Nogle danse kræver mere træning end andre og kan derfor være mere udfordrende at starte til, hvis ikke man starter fra en ung alder. Nogle danseformer danses hovedsageligt for sportens og konkurrencens skyld, mens andre for opvisningen eller det sociale element. I Danmark er det meget udbredt at danse folkedans når man kommer lidt op i årene, som er en fantastisk mulighed for både at få motion og være social på samme tid.

Overalt til fest og samlinger kan man opleve hvordan musik skaber god stemning, og når forholdene tillader det, holder folk sig sjældent tilbage for en swing-om. Det ses til koncerter, festivaler, fester og andre events. Det er tydeligt, at dans skaber fælles aktivitet, og de fleste vil være enige i, at det er sjovere at danse sammen. Derfor bruges dans også til at indlede nye bekendtskaber og som en platform for social aktivitet. Det gode ved dans er, at det kan foregå alle steder og sammen med alle omkring sig. Det eneste det kræver er, at man tør slå sig løs.